Få Styr På De Forskellige Gentagelsesfigurer I Sproget

Sproglige figurer er bestemte syntaktiske mønstre samt bestemte betydningsmønstre, som kan skabe et særligt sprogligt udtryk. En undergenre til sproglige figurer er gentagelsesfigurer, og i denne artikel introducerer vi dig til de forskellige gentagelsesfigurer, som indtil videre findes.

At gentage noget kan være et stærkt sprogligt virkemiddel - særligt i prosa. Man kan gentage noget på forskellige måder.

Den mest simple gentagelse kaldes for epizeuxis. Et eksempel på denne type gentagelse kan findes i Herman Bangs “Ved Vejen”, når han skriver:

“Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen havde tænkt saa meget paa Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden.

Hele Tiden - -” (Herman Bang: Ved Vejen, 1886)

Gentagelsen understreger og tydeliggør her en følelse/tilstand/situation, og det er faktisk på denne måde, at gentagelsen for det meste fungerer.

Af andre gentagelsestyper kan nævnes:

Hvad kendetegner en anafor?

Anafor er en gentagelse, som er placeret forrest i sætningen eller forrest i et sætningsled. Man indleder så at sige sine hel- og/eller bisætninger med det samme udtryk, hvis der er tale om en anafor.

Martin Luther King gjorde brug af dette i sin kendte ‘I have a dream’-tale.

Hvad kendetegner en epifor?

Epiforen er - modsat anaforen - en gentagelse sidst i sætningen. Anaforen er dog væsentlig mere hyppig end epiforen. Epiforen er dog ikke blot en myte, for den findes, for eksempel gjorde Ulla Dahlerup brug af denne figur i sin tale til Dansk Folkepartis landsmøde i 2003:

“Vi kan se på hinandens ansigter, hvad kampen har kostet.
Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet.”

Hvad kendetegner en symploke?

En symploke er en sjælden og ganske kompleks gentagelsesfigur. En symploke er, når det samme ord indleder og afslutter en tekst, ja sker dette, har man at gøre med en symploke. Did you see what I did there?

Hvad er en epanastrofe?

Så er vi allerede nået til sidste gentagelsesfigur, nemlig epanastrofen. Denne placerer sig i slutningen af en sætning samt i begyndelsen af næste led eller sætning. Et eksempel kunne være:

“Hans hår var pjusket, pjusket som en vindblæst fuglerede.”

Tak til FormulaSwiss

Ovenstående artikel er udarbejdet i samarbejde med FormulaSwiss, der forhandler CBD-produkter af allerhøjeste kvalitet. Tusind tak for hjælpen med artiklen!

af: Kristian Ommen
Kommunikationskonsulent hos SEO- og Content Marketing-bureauet Nutimo

sprogpiloter.dk