Adverbielt -t - Hvordan Er Det Nu Lige?

Vi kender det alle sammen. Tvivlen, som opstår, når vi bruger adverbialer i en sætningen, og det ikke helt er til at høre, om der skal -t på eller ej. Derfor vil vi nu gennemgå reglerne for adverbielt -t sammen med jer, og vi kan jo passende starte med lidt begrebsafklaring:

Adverbialer (biled) er led eller dele af led, der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele sætninger.

Adverbialer består som regel af adverbier (biord), substantiver (navneord), præpositionsforbindelser (forholdsordsforbindelser) eller adjektiver (tillægsord). Når adjektiver optræder som adverbialer, tilføjes der normalt et -t, men i nogle tilfælde er det valgfrit, hvilket kan give nogle problemer.

Adjektiver brugt som adverbialer

Der er mange adjektiver, der kan bruges som adverbialer. Hovedreglen er, at der så tilføjes et -t:

Kan adjektivet ikke bøjes, så tilføjes der ingenting:

Adjektiver på -ig, -lig og –vis brugt som adverbialer

De adjektiver, som skaber flest vanskeligheder, når de bruges som adverbialer, er dem med endelserne -ig, -lig og -vis. De har nemlig enten valgfrit -t eller skal altid have -t.

Altid -t

Adjektiver skal altid have -t, når de bruges som mådesadverbialer:

Valgfrit -t

Adjektiver, der bruges som gradsadverbialer, tidsadverbialer, stedsadverbialer eller holdningsadverbialer, har valgfrit -t:

Der findes også andre tilfælde, hvor t'et kan være valgfrit. F.eks. har adjektiver, som ender på -vis, valgfrit -t, når de anvendes som adverbialer:

af: Kristian Ommen
Kommunikationskonsulent hos SEO- og Content Marketing-bureauet Nutimo

sprogpiloter.dk