Adverbielt -t - Hvordan Er Det Nu Lige?
Vi kender det alle sammen. Tvivlen, som opstår, når vi bruger adverbialer i en sætningen, og det ikke helt er til at høre, om der skal -t på eller ej. Derfor vil vi nu gennemgå reglerne for adverbielt -t sammen med jer, og vi kan jo passende starte med lidt begrebsafklaring:
Adverbialer (biled) er led eller dele af led, der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele sætninger.
Adverbialer består som regel af adverbier (biord), substantiver (navneord), præpositionsforbindelser (forholdsordsforbindelser) eller adjektiver (tillægsord). Når adjektiver optræder som adverbialer, tilføjes der normalt et -t, men i nogle tilfælde er det valgfrit, hvilket kan give nogle problemer.
- Adverbium: Han er rigtig sjov; jeg vil naturligvis gerne snakke med ham.
- Substantiv: Fredag spiller vi badminton.
- Præpositionsforbindelse: I forgårs var det solskinsvejr.
- Adjektiv: Han gik langsomt hjemad.
Adjektiver brugt som adverbialer
Der er mange adjektiver, der kan bruges som adverbialer. Hovedreglen er, at der så tilføjes et -t:
- Traktoren kører langsomt (langsomt = adverbial).
- Daten gik hurtigt (hurtigt = adverbial).
- Politiblinket lyser blåt (blåt = adverbial).
- Folketingsmedlemmet tænker rødt (rødt = adverbial).
Kan adjektivet ikke bøjes, så tilføjes der ingenting:
- Esbjerg FB gik direkte i finalen (direkte = adverbial).
Adjektiver på -ig, -lig og –vis brugt som adverbialer
De adjektiver, som skaber flest vanskeligheder, når de bruges som adverbialer, er dem med endelserne -ig, -lig og -vis. De har nemlig enten valgfrit -t eller skal altid have -t.
Altid -t
Adjektiver skal altid have -t, når de bruges som mådesadverbialer:
- De opførte sig underligt (= på en underlig måde).
- Den gamle dame hilste venligt (= på en venlig måde).
- Statsministeren udtrykte sig personligt (= på en personlig måde).
- Der var ingen, som tog studenten alvorligt (= på en alvorlig måde).
- Skraldespanden lugtede forfærdeligt (= på en forfærdelig måde).
Valgfrit -t
Adjektiver, der bruges som gradsadverbialer, tidsadverbialer, stedsadverbialer eller holdningsadverbialer, har valgfrit -t:
- Lægen er utrolig(t) syg (meget syg) = gradsadverbial.
- Min søn står tidlig(t) op = tidsadverbial.
- Jakken er foret indvendig(t) = stedsadverbial.
- I kan rolig(t) vaske den på 40 grader = holdningsadverbial.
Der findes også andre tilfælde, hvor t'et kan være valgfrit. F.eks. har adjektiver, som ender på -vis, valgfrit -t, når de anvendes som adverbialer:
- Han var delvis(t) færdig med opgaven.
af: Kristian Ommen
Kommunikationskonsulent hos SEO- og Content Marketing-bureauet Nutimo
